Viceskoleleder til Agerbæk Skole og Starup Børneby

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du en stor pædagogisk viden og lyst til værdibaseret ledelse? Og kan du se dig selv som viceskoleleder i et stærkt lokalsamfund? Så er det måske dig, som vi søger til stillingen som viceskoleleder på Agerbæk Skole og Starup Børneby. 

Vi er fordelt på flere matrikler, men hører under samme organisation. Sammenlagt er der ansat 63 dedikerede medarbejdere med en fordeling på 44 på Agerbæk Skole og 10 på Starup Skole og 9 i børnehaven i Starup. 

På Agerbæk Skole er der 277 elever, mens der er 76 elever på skolen i Starup. I alt er der 36 børn i børnehaven i Starup. 

Skolens og børnebyens vision er, at børn, forældre og medarbejdere sammen skaber et GLAD børneliv. Det gøres ved at skabe Glæde hos børnene. Vi arbejder med alle børns Læringspotentialer. Alle har Ansvar for at skabe trivsel og læring hos barnet – herunder både skole, børnehave og forældre. Der er fokus på Dannelse, så børnene bliver kompetente til at udforske livets muligheder. Du kan læse mere om vores værdier her.

Derfor skal du vælge Agerbæk Skole og Starup Børneby:

Som viceskoleleder bliver du en del af et stærkt lokalsamfund, hvor der er plads til at sætte fokus på fællesskabet og det enkelte individ. Hos os praktiserer vi nærhed, hvor alle kender hinanden.

Til trods for, at vi er fordelt ud på flere matrikler, så er der et tæt sammenhold blandt medarbejderne og et godt samarbejde omkring børnene. Som viceskoleleder er du med til at sikre, at det gode kollegaskab bibeholdes, så vi fortsat har en skole med høj trivsel blandt børn og medarbejdere. 

I takt med, at vi både har skoler og dagtilbud, vil du opleve en stærk tværfaglighed. Du vil blive viceskoleleder for en skole og en børneby, hvor der er kompetente og dedikerede medarbejdere, som er proaktive og tager ansvar. 

Da vi netop har ansat en ny skoleleder vil du blive en del af et relativt nyetableret ledelsesteam. På Starup Børneby er der en afdelingsleder og en daglig leder af børnehaven. På Agerbæk Skole er der en viceskoleleder og en SFO-leder. Dine primære arbejdsopgaver vil være på Agerbæk skole, men du får mulighed for at realisere dine ambitioner i samarbejde med det øvrige ledelsesteam.

Din profil:

For at være viceskoleleder i Agerbæk Skole og Starup Børneby, skal du kunne se dig selv i vores værdier. Vores værdier er med til at sikre, at vi har børn og medarbejdere med en høj trivsel, og at vi har et godt samarbejde med forældrene. Men selvom du skal kunne se dig i vores værdier, skal du også kunne stå ved dine egne værdier, og vise hvem du er.

Du drives af en lyst til ledelse, en lyst til at løse udfordringer og til at gå forrest i både mod- og medgang. Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt. Du har blik for og trives med at være i processer med langsigtede visioner og mål. 

Du har erfaring med organisationen skole og relevante opgaver i forbindelse med ledelse og organisering af arbejdet. Du skal have stærke ambitioner for elevers faglige og dannelsesmæssige udvikling og have mod til at tage dialogen om dine visioner og sikre dig følgeskab på den pædagogiske retning.

Ansvar og opgaver:

Som viceskoleleder skal du sammen med det øvrige ledelsesteam, sikre lokal implementering af Varde Kommunes Børne- og Ungepolitik sammen med skolens værdier og strategier.

Gennem faglig ledelse skabe et professionelt perspektiv, hvor børnesyn, værdier og systematisk opfølgning øger skolens løfte-evne og skaber resultater for børnenes læring, trivsel og chancelighed.

Med tydelighed og faglig og relationel ledelse understøtte og lede en professionel tryghed og motivation ved medarbejderne, så det er anerkendt, at være ambitiøs, turde tænke innovativt og holde fokus på barnets læring og udvikling med udgangspunkt i barnets perspektiv

Understøtte stabil drift. Det er derfor en forudsætning, at du har forståelse og interesse for håndtering af daglig drift og administration, herunder vikardækning. Du er dygtig til at arbejde struktureret og planlægge fremad. 

Yderligere information og ansøgning:

Vi vil foretrække, at du kan starte den 1. januar

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og stillingen er på fuldtid og med titel som viceskoleleder. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller ønsker at høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte konstitueret skoleleder Lars Henrik Andersen på tlf. 22 23 77 55, eller kommende skoleleder Martin Andreasen på tlf. 20 48 40 56. Derudover kan du også læse mere om både skolerne og dagtilbuddet på vores hjemmeside ved at klikke her.

Du er også velkommen til at ringe til Lars Andersen og aftale en uformel rundvisning. 

Send dit CV sammen med din motiverede ansøgning.

Ansøgningsfristen er fredag den 17. november 2023. 

Vi forventer at afholde samtale den 21. november. 

Ved ansættelse vil du blive bedt om at fremvise straffeattest og børneattest. 

Vi ser frem til at høre fra dig. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Billund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Varde Kommune, Smedebakken 16, Starup, 7200 Grindsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936011

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet