Vær med til at skabe sjove og lærerige sommeraktiviteter for børn og unge

dato

Billund Kommune inviterer til SommerSjov: En sommerferie fyldt med sjove og lærerige aktiviteter for børn og unge.

Billund Kommune åbner nu op for tilmeldinger til årets SommerSjov, et sommerferieprogram fyldt med spændende aktiviteter for børn og unge fra 0.-10. klasse. SommerSjov er en oplagt mulighed for foreninger, institutioner og kulturaktører i kommunen til at bidrage med kreative og engagerende aktiviteter.

SommerSjov-programmet fokuserer primært på ugerne 27 og 28, men aktiviteter i ugerne 29-32 er også velkomne. Sidste års program bød på alt fra MGP-kor og lerdueskydning til natureventyr og fodboldgolf. Aktiviteterne giver børn og unge mulighed for at opdage nye interesser og fællesskaber.

Programmet vil blive distribueret på kommunens skoler og kan også findes på MAGION Bibliotek og Billund Bibliotek. Det vil desuden være tilgængeligt online, hvor det kan ses og downloades fra den 26. maj. Tilmelding af aktiviteter kan ske via www.billund.dk/sommersjov frem til den 1. maj kl. 12.00.


https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14358476/vaer-med-til-at-skabe-sjove-og-laererige-sommeraktiviteter-for-born-og-unge?publisherId=13560004&lang=da
Kilde: Billund Kommune
Boliger til salg i Grindsted

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.