Udviklingskonsulent søges til kultur og fritidsområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Billund Kommune søger en ny dygtig, struktureret og engageret udviklingskonsulent, som har styr på proces- og projektværktøjerne.

Som vores nye udviklingskonsulent skal du brænde for at organisere, strukturere og implementere forskellige projekter og indsatser på kultur- og fritidsområdet. Samtidig skal du kunne motivere og begejstre mange forskellige interessenter på området. Det er helt afgørende, at du både kan arbejde selvstændigt og som en del af et team.

Vi håber du tænker kreativt og er udviklingsorienteret, er proaktiv og evner at tage styring på de processer, der får tingene til at ske, ligesom du får fulgt op på det nødvendige. Og hvis du ovenikøbet bringer godt humør med og har lyst til at ’lege’ en gang i mellem, klager vi ikke. I Billund Kommune vil vi nemlig gerne have en mere legende tilgang til arbejdet, hvilket skabes gennem legens karakteristika: Mening, Begejstring, Social involvering, Aktiv deltagelse og Eksperimentering.

Så har du lyst til at blive en del af et dynamisk og energisk team, hvor vi sammen løser mange spændende opgaver og hvor du i høj grad selv kan være med til at sætte dit aftryk på udviklingen af kultur- og fritidsområdet, så er det helt sikkert dig, vi søger.

Konkret vil du komme til at arbejde med:

  • den strategiske udvikling af kultur- og fritidsområdet
  • analyse af arbejdsgange og processer
  • digital udvikling af området, herunder implementering
  • brandingindsatsen i Billund Kommune
  • tilrettelæggelse og facilitering af udviklingsprocesser for fagområdet
  • udarbejdelse af politiske sager
  • fremstilling af faglige oplæg til de politiske drøftelser
  • sekretærfunktion for Kultur- og Fritidsrådet (Folkeoplysningsudvalget)
  • og meget mere.

Billund Kommune er kendt for at sætte en ambitiøs kurs og har i de seneste år igangsat en række store initiativer, som spiller en central rolle i arbejdet med at udvikle kultur- og fritidsområdet. Vores udviklingsstrategi hedder Fremtidens Legeplads og herudover er Billund Kommune hjemsted for Børnenes Hovedstad – og det forpligter.

Vi håber du som person:

  • Har erfaring med kultur- og fritidsområdet
  • Kan facilitere processer samt udvikle og lede udviklingsprojekter på kultur- og fritidsområdet.
  • Har en uddannelse i projektledelse eller som minimum projektledererfaring.
  • Kan have mange bolde i luften på en gang og samtidig bevare overblikket.
  • Har en relevant uddannelse og gerne erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.
  • Er en dygtig organisator, som kan arbejde struktureret i både planlægnings- og udførelsesfasen.
  • Kan begejstre og motivere – og har lyst til at lege en gang i mellem.
  • Er initiativrig, handlekraftig og kan nå i mål.
  • Er en medspiller, der kan se muligheder.
  • Er en stærk kommunikatør og har nemt ved at formulere sig mundtligt og skriftligt
  • Har let ved at opbygge relationer og netværk.
  • Har erfaring med at arbejde med bruger/borgerinddragelse.
  • Har interesse i og/eller erfaring med digitalisering.
  • Er erfaren IT bruger.

Udviklingskonsulenten refererer direkte til Områdechefen for Kultur og Fritid og bliver en del af Kultur- og Fritidsstaben. Kultur- og Fritidsstaben er en afdeling bestående af syv personer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat pr. 1. januar 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte Områdechef for Kultur og Fritid, Rasmus Kaufmann på tlf. 79727601 – (lav gerne aftale på forhånd via mail raka@billund.dk)

Ansøgning sendes digitalt via Billund Kommunes rekrutteringssystem.


Ansøgningsfrist og det videre forløb
Ansøgning med relevante bilag skal være indsendt elektronisk senest onsdag den 25. oktober 2023, kl. 24.00.
Samtalerne finder sted fredag den 3. november 2023.
 

Her kan du læse mere om Billund Kommune:

Billund Kommunes hjemmeside

https://www.billund.dk/politik-og-demokrati/politik-visioner-og-budget/udviklingsstrategi-2019-2030-fremtidens-legeplads/

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2361355)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Billund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Billund Kommune - Kultur og Fritidsstab, Jorden Rundt, 7200 Grindsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912769

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet