BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at videreudvikle fremtidens velfærd? Er du i stand til at sætte retning og lede i en borgervendt organisation? Tør du gå nye veje og prøve nye løsninger af? Så har du nu mulighed for at blive en del af Billund Kommune – Fremtidens Legeplads.
I Voksenstøtteområdet arbejder vi for at gøre en positiv forskel for borgere, medarbejdere og organisationen. I den forbindelse søger Billund Kommune en ny teamleder til tværfaglige samstyrende teams i Voksenstøtte, der er sammensat på tværs af ældre, handicap, psykiatri og sundhed. Vi tror på, at de bedste sammenhængende forløb skabes ud fra en tværfaglig tilgang og et tæt samarbejde på tværs. I Billund kalder vi det samstyrende teams i en grænseløs kommune. Det betyder, at vi gør op med traditionelle organisatoriske strukturer, da de samstyrende teams er tværfagligt sammensat og har større frihed i tilrettelæggelsen af opgaver -sammen med borgerne. Vores forventning er, at de samstyrende teams forbedrer de koordinerede indsatser, sikrer det optimale flow i opgaveløsningen og øger kvaliteten i de faglige indsatser gennem styrkelse af faglighederne. Du kan sammen med dygtige kollegaer være med til at få de sidste brikker til at falde på plads. Du kan læse mere om ambitionerne for de samstyrende teams her.
Dit nærværende lederskab rummer gode erfaringer med at omsætte og implementere udviklingstiltag sammen med dine medarbejdere og lederkollegaer. Din drivkraft, nysgerrighed, engagement og ansvarlighed er smittende, hvorigennem du er med til at styrke kulturen i organisationen. Du har stærke kommunikative og relationelle evner, hvor borgere, pårørende og medarbejdere oplever at blive set og hørt.
Ledelse i balance
Vi søger en teamleder med en sygeplejefaglig eller anden relevant faglig baggrund til at lede og drifte samstyrende teams i Grindsted. Du kommer med ledelseserfaring fra en lignende stilling og kan navigere i en omskiftelig hverdag, hvor du både skal sikre en stabil drift og samtidig se vigtigheden af at skabe rum for udvikling. Du har en stærk økonomiforståelse og kan skabe kreative løsninger indenfor rammerne. Du har fokus på både at løfte de enkelte fagligheder, men samtidig forstå vigtigheden af det tværfaglige samarbejde.
Som teamleder bliver du en del af en tværfaglig ledergruppe på Voksenstøtteområdet bestående af 20 ledere, der arbejder med lederudvikling og ledersparring, hvor vi spiller hinanden gode på tværs af hele området.
Den nye organisering understøtter en rehabiliterende, recovery- og helhedsorienteret tilgang i borgerforløbet, hvor vi gennem tværfagligt og professionelt samarbejde støtter borgeren i at mestre mest muligt selv. Vi har ikke langt fra sagsbehandlingen i myndighed til driften. Den nye organisationsændring med samstyrende teams er fortsat under udvikling, og du får derfor rig mulighed for at sætte dit præg på opgaveløsningen og samarbejdet om borgerforløbene.
I Billund Kommune tager vi afsæt i borgerens selvstændighed og selvbestemmelse. Vi er bevidste om vigtigheden af at yde professionel støtte, vejledning og omsorg, der motiverer den enkelte borger til at mestre livsudfoldelse og bevare identitet.
For mere info om stillingen, kan du læse mere i funktionsbeskrivelsen for ledere af samstyrende teams i Voksenstøtte. Funktionsbeskrivelsen kan du læse her.
Hvad kan Billund Kommune byde på?
Du bliver en del af Billund Kommune, hvor vi arbejder ud fra en overordnet strategi, som vi kalder Fremtidens Legeplads. Du kan læse mere her: https://www.billund.dk/politik-og-demokrati/politik-visioner-og-budget/udviklingsstrategi-2019-2030-fremtidens-legeplads/
Leg, læring og kreativitet er en del af vores DNA, hvor der er plads til at prøve nyt sammen. Her samarbejder vi blandt andet med LEGO Fonden om udviklingen af begrebet Playful Working og alternative måder at tilgå opgaveløsningen på. Det gør vi ved at skabe aktiv deltagelse, social involvering, eksperimentering, begejstring og mening i arbejdet.
Du vil møde en organisation med højt til loftet, hvor du bliver en del af en spændende og dynamisk arbejdsplads med dygtige og engagerede ledere og medarbejdere. Vi arbejder ud fra en fælles kerneopgave og en fælles metode til håndtering af etiske dilemmaer i arbejdet. Vi har et uformelt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor vi tror på nærvær, respekt og tillid gør den fælles arbejdsplads til et sted, hvor du trives, og hvor der ikke er langt fra ide til handling.
I Billund Kommune tager vi afsæt i borgerens selvstændighed og selvbestemmelse. Vi er bevidste om at yde professionel støtte, vejledning og omsorg, der motiverer den enkelte borger til at mestre livsudfoldelse og bevare identiteten.
Hvis du vil være med til at udvikle Voksenstøtteområdet sammen med os og tænke kreativt i opgaveløsningen – så skynd dig at sende din ansøgning.
Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Cecilie Petersen på tlf. 23 25 27 67 eller mail cepe@billund.dk.
Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2023 eller efter aftale. Ansøgningsfrist: den 24. oktober 2023.
Samtaler forventes afholdt den 27. oktober og 30. oktober 2023.
Ansøgningen sendes via OFIR Rekrutteringssystem.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c6b9aec7)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Billund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Billund Kommune - Område 2, Jorden Rundt, 7200 Grindsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926469