Souschef og vagtplanlægger søges til Filskov Friplejehjem 37 timers stilling

dato

Filskov Friplejehjem søger en souschef med vagtplanlæggerfunktion pr. 1. juli eller august 2026 og vi venter gerne på den rette. Der er tale om en stilling på 37 timer, primært i dagvagt mellem 7.00 og 16.30.
Stillingen vil være med telefonbagvagt ved behov, hver anden weekend sammen med lederen.

Vi søger en robust medarbejder med erfaring som vagtplanlægger, som har lyst til at være en del af Filskov Friplejehjems "maskinrum". Du ser vagtplanlægning som en del af personaleplejen. Du må også gerne have ledelseserfaring eller på sigt evt. et ønske om at tage en diplomuddannelse i ledelse.
Jobbet kan søges af en sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller anden faggruppe, som har de rette kompetencer ift. stillingen.

Jobbet vil fx. indeholde:
Vagtplanlægning
Du vil komme til at have en central rolle i planlægningen, og du skal kunne lide udfordringen med - og kunne se værdien i - at få det daglige puslespil til at gå op.
Det forventes, at der ligger ca. 30 timer ugentlig til flg. arbejdsopgaver:

  • Udarbejdelse af tjenestetidsplaner for personalet i et tæt samarbejde med koordinatorerne og lederen af hjemmet.

  • God planlægning med bedst mulig udnyttelse af ressourcer, som samtidig giver personalet de bedste muligheder for at udnytte deres kompetencer set ift. deres faglige og personlige profiler.

  • God planlægning så vi får givet beboerne oplevelsen af kontinuitet og dermed bedst mulig trivsel.

  • God planlægning der giver overblik og gennemsigtighed til alles bedste.

Ledelsesdelen

  • Være stedfortræder, når lederen holder fri/ferie.

  • Støtte op om værdigrundlaget, interne retningslinjer, instrukser og kulturen i huset.

  • Afhængig af ansøgers profil, kan der komme opdatering af diverse sygeplejefaglige instrukser i samarbejde med lederen.

  • Sparring med vores centersygeplejerske i huset.

  • Der vil være mulighed for tæt samarbejde med hjemmesygeplejen i Billund Kommune, dette ift. løsning af sundhedslovsydelser jvf. vores samarbejdsaftale med Billund Kommune.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads hvor initiativ og nytænkning ikke kun er velkomment, men er et krav.

  • En unik mulighed for at kombinere administrative opgaver med din faglighed.

  • En velfungerende arbejdsplads med en dedikeret gruppe medarbejdere, der hjælper hinanden.

  • En arbejdsplads hvor faglighed og udvikling er i højsædet.

  • En arbejdsplads med plads til forskelligheder og gode grin.

  • En arbejdsplads med en uformel omgangstone, ledelse i øjenhøjde og høj grad af indflydelse på arbejdsdagens tilrettelæggelse.

Din profil:

  • Du er uddannet sygeplejerske, SSA, kontoruddannet og har måske besiddet en lignende stilling før.

  • Du besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner og er positiv i din fremtoning - både når du besvarer telefonopkald og som person.

  • Du har lyst til at arbejde med vagtplaner og forstår vigtigheden af at kende overenskomsterne.

  • Du er ikke konfliktsky, men er dygtig til at kommunikere og formår at optræde professionelt og loyalt over for organisationen og de givne beslutninger. Det betyder, at du tør sige din mening og kan argumentere fagligt.

  • Du evner at kommunikere tydeligt og respektfuldt i kontakten til både beboere, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere.

  • Du kan reflektere over egen og andres praksis og evner at omsætte refleksionerne til handling.

  • Du kan tage initiativ og sætte igang, men kan også få afsluttet opgaver og overholde deadlines.

  • Du har en god organisatorisk forståelse og evner til at sikre optimal udnyttelse af de givne ressourcer.

  • Du er vant til at arbejde med pc.

  • Det er desuden en fordel at have kendskab til vores KMD-opus vagtplanlægningssystem og evt. omsorgsdokumentationssystem Nexus, men ikke et decideret krav.

  • Du evner at have overblik og bevare roen i pressede situationer.

Yderligere oplysninger om stillingen:
kan fås ved henvendelse til leder Vibeke Andresen på tlf. 23 69 42 49.
Motiveret ansøgning suppleret med kopi af eksamensbevis, autorisation og CV sendes pr. mail til:
post@filskov-friplejehjem.dk

Ansøgningsfrist: søndag d. 17. maj 2026 (kan udvides hvis vi ikke finder den rette ansøger.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: Torsdag d. 21. maj 2026.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Billund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Filskov Friplejehjem, Solhaven, 7200 Grindsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d67480e1-f282-4f33-9472-f6ad353122ad

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet