Socialrådgiver til anbringelsesteam i Billund Kommune

dato

I Billund Kommune er vi ambitiøse i arbejdet med børn, unge og deres familier. Vi arbejder målrettet på inddragelse af alle børn og unge og at de bliver så livsduelige og selvstændige som muligt. Vi er optaget af at samarbejde kreativt med barnet/den unge og familien, deres private og professionelle netværk samt vores egne samarbejdspartnere, for at skabe konstruktive løsninger som giver mening og virker for barnet/den unge og familien.

Din profil

Ud over at være uddannet socialrådgiver, lægger vi vægt på at du kan påtage dig rollen som myndighedsperson, med gode samarbejdsevner til både børn/unge, familier og samarbejdspartnere.

Derudover ønsker vi at du;

  • er nysgerrig og brænder for området
  • har erfaring og interesse for anbringelsesområdet
  • kan arbejde selvstændigt, struktureret og systematisk i en travl hverdag
  • håndterer IT som en naturlig del af arbejdet, fagsystemet er DUBU
  • kan vurdere og prioritere opgaver og indsatser - både fagligt og ressourcemæssigt
  • har gode formuleringsevner, både i skrift og tale
  • ser dig som en vigtig bidragsyder til det gode arbejdsmiljø i teamet og afdelingen
  • Ansøgere med erfaring fra myndighedsområdet foretrækkes

Vi kan tilbyde

  • Et dynamisk team, hvor du vil arbejde tæt sammen med både rådgivere og konsulenter
  • Et tæt samarbejde i teamet, med opbakning fra kolleger i resten af afdelingen samt ledelse
  • Der er fokus på at sikre en sammenhængende og kontinuerlig indsats for børn
  • Du vil komme til at indgå i et team med mulighed for tæt sparring fra kollegaer med både socialfaglig og pædagogisk baggrund
  • Et godt arbejdsmiljø hvor faglighed vægtes højt
  • En dynamisk arbejdsplads med humor, arbejdsglæde og meget varierede arbejdsopgaver
  • Et tværfagligt arbejdsmiljø med høj faglighed
  • Plads til kreative løsninger indenfor de overordnede rammer
  • Mulighed for at gøre en forskel i en afdeling med ambitioner om at være en attraktiv arbejdsplads

Din nye arbejdsplads

Billund Kommune er en arbejdsplads med højt til loftet og med en værdibaseret personalepolitik.

Vi arbejder efter de fælles værdier; dialog, udvikling og respekt.

Organisatorisk er anbringelsesteamet placeret i Familieafdelingen, som er en del af Unge og Familieområdet i Billund kommune.

Anbringelsesteamets målgruppe er børn 0- 18 (23-årige), der er omfattet af indsatser og foranstaltninger efter barnets lov.

Fælles for alle medarbejdere er, at vi har en anerkendende tilgang. Vi har fokus på forebyggende og målrettede indsatser og vores mål er, med udgangspunkt i barnet og familiens potentialer, at skabe sammenhæng i indsatsen, så børn med den rette indsats sikres i deres udvikling til skabende verdensborgere.

Geografisk ligger Familieafdelingen på Billund Rådhus i Grindsted. Jorden Rundt 1 A, 7200 Grindsted. Vi sidder samlet i et åbent kontormiljø.

Billund Kommune har røgfri arbejdstid.
 

Løn og ansættelsesforhold:

Ansættelsen sker i henhold til KL’s overenskomster med en række faglige organisationer om løn og ansættelsesvilkår. Lønnen forhandles efter gældende overenskomst med Dansk Socialrådgiverforening.
 

Ansættelsen er i udgangspunktet med tiltrædelse den 1. januar 2024 eller efter aftale.

Ansættelsen er 37 timer.

 

Ansøgningsfrist den 15. december 2024.

Samtaler forventes at afholdes den 17. december 2024, på Rådhuset, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted

Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til Leder af Familieafdelingen Lotte Jensen på tlf. 24462948.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b8b2f5b5)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Billund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Billund Kommune - Familieafdeling, Jorden Rundt, 7200 Grindsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6157872

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet