Socialfaglig medarbejder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Socialfaglig medarbejder søges til Socialpsykiatrien i Vejledning og Støtte i Billund Kommune.

Socialpsykiatrien i Vejledning og Støtte leverer socialpædagogisk vejledning og vi har samlet § 82- og § 85 vejledningen i sammenhæng med vores værested. Vejledning og Støtte har stort fokus på samspillet mellem socialfaglig vejledning og væresteder samt kontakten til civilsamfundet.

Om opgaven

Som socialfaglig medarbejder yder du socialpædagogisk støtte til selvstændigt boende voksne i eget hjem rundt omkring i Billund Kommune efter både Servicelovens §82 og § 85. Vejledningen og samtaler foregår i borgernes eget hjem, på Sydtoften 8  eller hvor borgeren er tilpas med at mødes. Du støtter borgeren i at finde styrker, ressourcer og egne positive egenskaber. Støtten kan være guidning, støttende samtaler, ledsagelse og praktisk pædagogisk støtte ift. arbejde, uddannelse, bolig, hverdagsmestring, struktur i hverdagen, netværk, fritid mm. Du får et tæt samarbejde med kommunens egne tilbud, og vi har stort fokus på at udvide og udvikle vores samarbejde med civilsamfundet.

Du er ansvarlig for tilrettelæggelse af det målrettede udviklingsorienterede eller vedligeholdende pædagogiske arbejde – altid i tæt samarbejde med borgeren og med udgangspunkt i borgerens aktuelle ønsker, behov og mål.

Støtten tager udgangspunkt i borgerens aktuelle situation og behov, og støtteniveauet aftales og tilpasses på opfølgningsmøder med myndighedsrådgiver, som der er et tæt samarbejde med. Støtten gives individuelt og/eller som gruppetilbud. Erfaring og nytænkning på begge områder vil være velkommen.


Hvem leder vi efter?

  • Du har en socialfaglig uddannelse.
  • Du må gerne have erfaring med specialiserede områder, f.eks. psykiatri, ADHD, ASF, autismespektrum, misbrugsproblematikker og/eller dobbeltdiagnoser.
  • Du ser potentialer i gruppeforløb, og vejleder gerne selv i grupper.  
  • Du er IT-kyndig ift. dokumentation og digitale løsninger med borgerne.
  • Du vægter dokumentation af dit arbejde med borgeren meget højt.
  • Du er selvstændig og løsningsorienteret.
  • Du har en fleksibel indstilling og forstår, at vores opgaver altid følger borgerens behov.
  • Du har generelt et godt overblik og kan koordinere din kalender, fordi dynamik er en nødvendighed for, at hverdagen kan fungere.
  • Du har et positivt livssyn, og vægter humor i dit arbejde.
  • Du forstår vigtigheden af et godt teamsamarbejde, da travle hverdage kan betyde alene arbejde.
  • Du møder borgeren, de pårørende og samarbejdspartnere på en respektfuld og anerkendende måde.
     

Om Socialpsykiatrien i Vejledning og Støtte i Billund Kommune.


Vores socialpædagogiske medarbejdere har personalefaciliteter og udgangspunkt fra Sydtoften 8 7200 Grindsted, hvor vi bor dør om dør med resten af Vejledning og Støtte.

Aktuelt arbejder vi med at skabe et fælles hus med fokus på kerneopgaven og et mere fleksibelt tilbud til borgerne, så vi hele tiden matcher det aktuelle behov, og så vi får fuldt udbytte af vores store faglighed.

Dine kommende kolleger er kendetegnet ved at være engagerede, iderige, modige og fagligt dygtige. Der er høj trivsel og stor imødekommenhed. Det er fortrinsvist alene-arbejde i borgerens hjem. Vi har ugentlig fællestid med enten personalemøde, faglig sparring eller temadrøftelser.

Ledelsestilgangen er åbenhed, ordentlighed og tillidsbaseret, og der er en høj grad af indflydelse i det daglige arbejde. Vi arbejder med en anerkendende og samarbejdende dialog og forventer, at alle tager ansvar for, at opgaven løses med høj kvalitet og effektivitet. Vi er selv ansvarlige for metodevalg til kerneopgaven og arbejder tæt sammen i teamet og med ledelsen, hvis det kræves.

 

Vores tilgang

Vi er nysgerrige på borgerens liv, ønsker og drømme, og støtter borgeren i at tage ansvar i voksenlivet. Med udgangspunkt i Selvværd og Sammenhæng går vi borgerne i møde med tilgangen:

  • Stil spørgsmål, før du giver svar
  • Skab mening sammen med borgeren
  • Gør det muligt

Derudover har vi fem leveregler, som er vores pejlemærker for mødet med borgerne:

  • Gå borgeren i møde
  • Sæt fællesskabet i spil
  • Det er borgerens plan/aftale
  • Alt indenfor din radar er dit ansvar
  • Tal et sprog, som alle mennesker forstår 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Lønnen bliver fastsat efter principper for lokal løndannelse i henhold til ansøgerens kvalifikationer.
Du skal have kørekort.
Der indhentes straffeattest.

Arbejdstiden ligger derudover med hovedparten i dagtimerne mellem kl. 8 og 17. Derudover må der forventes aftenarbejde og weekendarbejde, når opgaven kræver det.  Den fleksible arbejdstid tilpasses i forhold til opgaveløsningen, f.eks. gruppeforløb eller aktuelle borgere med individuelle hensyn. 

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse på mail til Anette Guldbrandsen, Angu@billund.dk med overskriften "Spørgsmål fra ansøger".

Ansøgningsfrist: tirsdag den 16. april 2024.                    

Samtalerne afholdes onsdag den 19. april 2024.

Opstart hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette.

Billund Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4595e7e7)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Billund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Billund Kommune - Socialpsykiatri, Sydtoften, 7200 Grindsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6022711

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet