Pedel søges til Filskov Friplejehjem

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da vores pedel går på pension i starten af 2024, søger vi pr. 1.1.24 en ny pedel til vores dejlige Friplejehjem.
Vi vil gerne skabe en god overgang, så vi sørger for et par måneders introduktion, hvor vores nuværende pedel sætter dig ind i alle arbejdsopgaver og ansvarsområder.

Vi er et ca. 13 år gammelt Friplejehjem, som består af 3 afdelinger med 12 lejligheder i hver. Vores værdier er respekt for hinanden, hjemlighed og fællesskab. Du kan læse mere om vores hjem på www.filskov-friplejehjem.dk eller på vores facebookside.

Vi ønsker os: En pedel med et positivt livs- og menneskesyn, som har respekt for det enkelte menneske, og som er god til at skabe relationer til såvel beboere som pårørende og alle kollegerne på tværs af huset.

Du skal kunne bevare overblikket og have teknisk indsigt og snilde. Du kan arbejde selvstændigt og er selvkørende og serviceminded. Du er god til at løse de udfordringer, der dukker op og kan tænke alternativer ind, og du gør det altid med ro og et smil.

Mange af de håndværksmæssige opgaver kan du selv klare, og du er god til at prioritere de opgaver, der skal løses, samtidig med at du er fleksibel, og hjælper hvor du kan. Vi er et hus, hvor det er nødvendigt at man er omstillingsparat, for vi kan alle have flere kasketter på, alt efter hvad der er brug for. Og sidst men ikke mindst ønsker vi at du har humor og let til smil.

Ansvar og kompetenceområder:
* Har tilkaldefunktion (så en fordel at bo indenfor rimelig køreradius af Filskov)
* Driftsansvarlig
* DKV-plan
* Drift, kontrol og vedligeholdelse af brandtekniske forhold. Ansvarlig for udførelse og undervisning/introduktion i brandsikkerhed.
* Ansvarlig for produktblade på kemikalier i hele huset.
* Sparring til – og udformning af beredskabsplaner.
* Ressourcestyring af vand/varme/el.
* Ansvarlig for lovkrav ved ind- og udflytning af lejligheder. Herunder rapporter, nøgler og istandsættelse.
* Opsætning af nødkald, ID Lock, Demensbrik, trædemåtte m.m.
* IT, telefoni, WIFI, PC-hjælp, lys, teknik i huset.
* Aftaler, håndtering og kvalitetssikring af håndværkere i huset.
* Drift af bussen samt undervisning vedr. brug af bussen.
* Ansvarlig for de grønne arealer omkring plejehjemmet.
* Varetage Friplejehjemmets forpligtelser over for Grindsted Boligforening i de 6 boliger foran Filskov Friplejehjem.
* Indkøb af diverse varer i samarbejde med sekretæren.
* Deltage i konkret planlægning af arrangementer (indretning af lokaler, borde/stole mv.)
* Sikre at gældende regler, love og retningslinjer overholdes (service, udstyr, brandalarm, hjælpemidler, kommunikationssystem osv.)
* Deltage i bestyrelsesmøder.

Ansøgningsfrist: 13. november 2023

Samtaler: afholdes i uge 47.

Ansøgning: sendes via mail til: post@filskov-friplejehjem.dk

Yderligere oplysninger: Kan fås ved henvendelse til leder Vibeke Andresen eller sekretær Anita Kusk på tlf. 79501300.

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Billund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Filskov Friplejehjem, Solhaven, 7200 Grindsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913973

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet