Passioneret organist søges til musikalske opgaver i Stenderup Kirke

dato

Kirkemusiker/Organist

En stilling som organist ved Stenderup Kirke, i Stenderup Sogn er ledig pr. 1. februar 2026 eller hurtigst muligt.

Stillingen er på 17 timer pr. uge. Heri er forberedelsestid, gudstjenester og kirkelige handlinger indregnet. Vi har gudstjeneste ca. hver anden helligdag samt alle søndage.

Stenderup menighedsråd ønsker en dygtig og engageret organist, som skal spille ved gudstjenester og kirkelige handlinger, samt varetage undervisning af minikonfirmander og/eller Kidsband.

Vi har i sognet en meget velfungerende musikalsk legestue, hvor dagplejen kommer med deres børn.

Stenderup-Krogager er en lille landsby med et stærkt lokalsamfund, hvor kirken er en vigtig medspiller. Vi er ikke bange for at gå nye veje og lave samarbejde på tværs, og vil glæde os over en organist, som brænder for sit arbejde, og ønsker at prøve nye spændende tiltag i samarbejde med de øvrige ansatte.

Stenderup Sogn har godt 1000 indbyggere, og 5 ansatte i sognet.

Orglet i Stenderup Kirke har et orgel fra P. Bruhn og sønner med 9 stemmer og 2 manualer.

Vi forventer, at du:

  • Kan spille orgel
  • Er fleksibel og samarbejdsvillig
  • Vi håber, at du kan spille på andre instrumenter ud over orgel

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 327.435,90 kr. – 466.596,03 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.118,53 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1061,76 kr. (nutidskroner).

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 356.300,70 kr. – 434.159,97 kr. årligt (nutidskroner).

Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.842,92 kr. – 71.200,18 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.

Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 343.808,19 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 361.226,00 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 29.104,64 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kontaktperson Anna-Lise Dahl Thorstensen på telefonnummer 20 56 48 47/mail 9114fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Stenderup menighedsråd på mail til 9114fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 12. januar 2026.

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted i uge 3 - 2026.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet børneattest samt referencer.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Billund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Stenderup sogns menighedsråd, Østergaardsvej, 7200 Grindsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/cf2cb6fc-1bdb-4656-ab37-33e793193f8a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet