BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Billund Kommune søger elever til den pædagogisk assistentuddannelse med start den 17. juni 2024.
Uddannelsen til pædagogisk assistent er en erhvervsuddannelse, der som udgangspunkt varer 2 år og 1½ måned, og veksler mellem skole og oplæring. Skoleperioderne
foregår på Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg, mens oplæringen foregår i Billund Kommunes institutioner.
Den pædagogiske assistentuddannelse giver en grundlæggende viden om, hvordan
man drager omsorg for børn, unge og voksne. Den giver desuden viden om og
færdigheder i, hvordan du kan lave aktiviteter inden for bevægelse, idræt og i naturen
samt viden om kost og motions betydning.
Krav til ansøger:
- Er i gang med eller har bestået grundforløb 2 – retning Pædagogisk Assistent (PA) eller har en realkompetencevurdering (RKV), se mere på: https://www.sosuesbjerg.dk/uddannelser/optagelse-over-25-aar-rkv/
- Gældende opholdstilladelse
Forventninger til ansøger:
- Er nysgerrig, lærings- og omstillingsparat.
- Er refleksiv og kan håndtere teori og praksis i en relevant sammenhæng.
- Kan indgå i professionelle relationer og mestre hensigtsmæssig adfærd og kommunikation, afhængig af situationen.
- Kan handle empatisk og anerkendende.
- Er opmærksom på at arbejde etisk ud fra givne normer og værdier.
Vi lægger også vægt på, at du er:
- God til at samarbejde – og til at arbejde selvstændigt.
- Mødestabil og indstillet på at følge de regler og forpligtelser, der er i en ansættelse.
Vi tilbyder:
- Løn under uddannelse.
- God uddannelsesstruktur og klare aftaler om elevforløb
- En uddannelseskoordinator gennem hele uddannelsesforløbet.
- En uddannelsesvejleder og en kontaktlærer, mens du er i skole.
Løn: Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Praktiske oplysninger:
- Ansøgningsfristen er den 22. marts 2024.
- Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 16. april 2024 mellem klokken 8.30 og 15.00.
- Børneattest vil blive indhentet ved ansættelse.
- Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge.
- Arbejdstiden er 37 timer ugentlig.
- Hvis du er over 25 år, har du evt. mulighed for at søge voksenelevløn – se overenskomsten mellem KL og FOA
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Mette Sandfeld Jensen på tlf. 30719844 eller mail msje1@billund.dk
Ansøgningen sendes elektronisk via knappen "send ansøgning". Vedhæft ansøgningen, CV samt anden relevant dokumentation.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=badbfbc8)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Billund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Billund Kommune - Dagtilbudstaben, Jorden Rundt, 7200 Grindsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6006093