Nem produktvideo flytter på hotel

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Hvis du har gået gennem byen, så har du med garanti stødt på den markante bygning på Torvet i Grindsted - Grand Hotel. Inde bag murene på bygningen der stammer helt tilbage fra 1920’erne, er der lige nu gang en en større renovering. 

Her er Jeff Kwadwo Knudsen og kammeraten Christoffer Halkjær Rasmussen, nemlig godt i gang med at lave både studie og kontor.

Det som før har været både hotel og restaurant skal nu blive rammerne for firmaet ‘Nem Produktvideo’ - et firma der tilbyder visuel markedsføring i form af forskellig videoproduktioner.

Jeff der oprindeligt er uddannet tømrer, vidste allerede fra før han tog uddannelsen, at det ikke var det han skulle lave resten af sit liv.

Det er også derfor at han sammen med barndomsvennen Christoffer har valgt at springe ud som selvstændig. 

Fra to til tre

Christoffer der er anden del af makkerparret, har de sidste fem år boet i Odense. Her har han blandt andet arbejdet som lydmand i et eventfirma og dermed også den perfekte arbejdsmakker til det nye firma. 

Foruden ‘Nem Produktvideo’ vil der også komme til at være en anden virksomhed på adressen.

Jeffs kæreste Sarah Christensen, kommer nemlig også til at have sin dagligdag på matriklen i form af sin cateringvirksomhed som hun indtil nu har haft drevet fra Klovborg.  

Kilde: Redaktionen