BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Marketing assistent (barselsvikariat)
Vil du være en del af en MARKETING afdeling hos en af landets førende virksomheder inden for salg af end-of-line pakkeløsninger? Motiveres du af at lave de fedeste marketingskampagner til ind- og udland, i et team hvor der er et højt tempo og ikke langt fra tanke til handling?
Så er det dig, vi søger til jobbet som Marketingassistent ved Sealing System A/S i Grindsted.
Vores kære kollega går på barsel i midt marts, så vi har behov for en Marketingassistent til et barselsvikariat.
Du kommer til at indgå i et samarbejde med vores nuværende marketingafdeling, planlægge og udføre diverse marketingsaktiviteter. Du er med til at skabe og tilpasse det indhold, der brander Sealing System udadtil – alt efter, om det skal målrettes kunder, samarbejdspartnere eller kommende kollegaer. Du skal primært stå for at udarbejde en SEO-strategi, samt stå for eksekveringen af dette optimeringsarbejde på vores hjemmesider.
Du bliver en del af et dygtigt team, og en arbejdsplads der vægter et godt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og hvor vi skal være glade for at gå på arbejde.
Om Sealing System
Vi er en af Skandinaviens førende leverandører af komplette pakke- og palleteringsanlæg. Vi beskæftiger ca. 170 dygtige og engagerede medarbejdere, som har stor viden og erfaring inden for system- og maskinløsninger.
Det betyder meget for os, at vores kunder har tillid til os, og til vores evner til at udvikle den helt rigtige løsning til deres produktionslinjer. Vi ser vores kunder som samarbejdspartnere og sammen skaber vi de bedste løsninger.
Vi arbejder indenfor 4 kundesegmenter, hvor vi samarbejder med nogle af de største virksomheder i norden:
- Industri
- Food
- Pharma
- Bio Solutions
Se mere om os i vores profilvideo via linket: https://youtu.be/rCd0iUW6iVQ
Om jobbet
Din rolle bliver support til salg-og marketingsafdelingen og du vil derfor få en bred berøringsflade i og udenfor virksomheden. Du bliver en aktiv del af afdelingen, hvor din rolle bliver fokus på de digitale optimeringsmuligheder, herunder primært SEO.
Arbejdsopgaver:
Som marketingassistent hos Sealing System vil dine primære arbejdsopgaver omfatte:
- SEO-strategi og eksekvering
- Opslag til sociale medier
- Lave nyhedsbreve
- Bannerproduktion, gerne HTML bannere
- Opdatering af hjemmeside
- Messeforberedelse
Om dig:
Du har en baggrund indenfor markedsføring, det kan enten være erfaring fra en lignende stilling eller uddannelse som markedsføringsøkonom.
Du er knivskarp til SEO arbejde og brænder for at gøre kendskabsgraden til Sealing System.
Du formår at gøre markedsføringsplanerne til daglige aktiviteter og kommer i mål med dem.
Du skaber indhold der har blikfang og viser hvem vi er, både på de sociale medier, vores hjemmeside og i vores nyhedsbreve. Du kommer med nye ideer til markedsføringsstrategien, baseret på dine erfaringer.
Du:
- Har en løsningsorienteret tilgang til dine opgaver
- Er en teamplayer og imødekommende
- Tager ejerskab over dine opgaver og sikre du kommer i mål til aftalt tid
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
Vi tilbyder:
Du vil få mulighed for at præge dine arbejdsopgaver samt planlægningen af din arbejdsdag.
Vi har en fleksibel indstilling til arbejdstider under hensyntagen til arbejdsopgaver og du vil derfor få frihed under ansvar.
- Et job, hvor udfordringer og ansvar følges ad
- Et job, som er varieret og alsidigt
- Et job i en åben organisation med en uformel og humoristisk omgangstone
Vores personaleforening skaber sammenhold på tværs af afdelinger igennem arrangementer som julefrokost, sommerfest og diverse andre aktiviteter i løbet af året.
En kantine der serverer både kolde og varme frokostretter.
Vi tilbyder:
Gage efter kvalifikationer, som bl.a. omfatter pensionsordning og sundhedsforsikring.
Der er tale et barselsvikariat af ca. et 1 års varighed.
Ansøgning og kontakt:
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte
International Sales Manager, Anders Bundgaard Diernæs, på tlf. +45 20 55 58 34.
Send din ansøgning med det samme, da vi holder samtaler løbende og ansætter når den rette kandidat er fundet.
Du må gerne vedhæfte eksempler på tidligere SEO-arbejde, samt resultater af disse.
Ansøgningsfrist: 28.01.2024
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Billund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sealing System A/S, Hedemarken, 7200 Grindsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967933