Nemlig.com, HelloFresh, Årstiderne, Sundttakeaway, kært barn har mange navne som man siger. Hovedsagen for dem alle er at de tilbyder opskrifter og ingredienser så din madlavning bliver let og overskuelig i hverdagens stress og jag.
På bare få år, er begrebet måltidskasser blevet eftertragtet som aldrig før, og som årene er gået er der da også kun kommet flere til. Uanset om det er vegetarisk, økologisk, gammeldags eller bare sundt, tro det eller lad være ja så findes der simpelthen en måltidskasse for det.
Men på trods af den store popularitet, er det dog ikke gået lige så godt for alle. Måltidsboxen, der startede deres eventyr i et lejet køkken, og som da også måtte flytte i nye større lokaler på Asgårdvej i Grindsted, er gået konkurs.
Konkursen kommer på baggrund af at de tre iværksættere, der ejer måltidsboxen ikke kunne blive enige om hvordan virksomheden skulle fortsætte. To af dem har derfor valgt at trække sig fra virksomheden, da de ikke længere kunne se sig selv i nogle af de mulige løsninger der var fremlagt.
Måltidsboxen som levede af, at producere samt levere klassiske færdigretter til kunder over hele landet, har ligesom mange andre virksomheder kunne mærke konsekvenserne af corona pandemien. Det har især kunne mærkes den første halvdel af året, hvor efterspørgslen på måltidsbokse er faldet drastisk.
Måltidsboxen var ellers, for sit engagement med at give fleksjobbere et fodfæste på arbejdsmarkedet, blevet indstillet til den sociale virksomhedspris ‘Rødder og vinger-prisen’.