Knæk Cancer løb i Grindsted

Profilbillede
dato

Omtrent 150 voksne og 45 børn deltog lørdag den 30. oktober 2021 i årets ‘Knæk Cancer’, løb der blev afholdt i Grindsted.

Bag arrangementet stod familien Mikkelsen fra Engsøvænget i Grindsted. Spørger man familien, var der ingen tvivl om, hvad formålet med løbet skyldtes. Her var det nemlig ikke kun at samle penge ind til knæk cancer men også at samle penge ind til drengen Magnus. 

Magnus, der også selv kommer fra Grindsted, har udviklet en sjælden tumor i hjernen. Han har derfor også det sidste halvandet år måtte gennemgå en hård omgang kemobehandling i håb om at kunne holde tumoren i ro. 

Foruden at skulle leve med hjernetumor samt senfølger af kemobehandling, ved Magnus fortsat heller ikke hvilke eller hvor mange behandlinger, der venter ham ud i fremtiden. Derudover har Magnus også været isoleret de sidste to og et halvt år på grund af sin kemobehandling og corona pandemien.

Løb med succes

Efter et succesfuldt ‘knæk cancer’ løb, kunne de mange friske deltagere slappe af med kaffe og kage hos familien i Grindsted. Takket været det flotte fremmøde blev der samlet 18.000 kroner ind, men hvad det endelige beløb endte på vides ikke, da der fortsat kom donationer ind. 

Kilde: Netavisen Grindsted