Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole søger en smilende og udadvendt kantine-medhjælper til vores kantine.
Du er
Du behøver ikke at have køkkenerfaring, da vi sørger for den nødvendige oplæring. Vi kigger mere på, at du passer ind i teamet, som består af en køkkenmedhjælper og en kantineleder. Jobbet omfatter klargøring af salatbar, smøre sandwich, bagning, mødeforplejning, kassebetjening samt opvask og rengøring. Du vil komme til at servicere både elever og ansatte på skolen.
Det praktiske
Der er tale om en stilling på 25 timer pr. uge. Arbejdstiden vil primært være i hverdage fra kl. 07.00 – 12.00. Dog kan der forekomme enkelte arrangementer aften eller weekend.
Kantinen er lukket i skolernes ferie.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst på området.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt – dog senest den 1. november 2026.
Vi er
Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole er en hybridskole med seks uddannelser under samme tag: EUX Business, HF, HHX, HTX og STX samt 10. klasse Grindsted. Vi er ca. 400 elever. Og vi er rundt regnet 75 medarbejdere, heraf godt 50 undervisere, som hver dag gør vores bedste for at gøre vores elever så dygtige som muligt både fagligt, personligt og socialt.
Vores grundlæggende værdier er nærhed, åbenhed og muligheder. Vi er ikke større, end at vi kender hinanden – elever og medarbejdere – på tværs af uddannelser og årgange. Vi er åbne for alle, og fordi vi samarbejder på tværs, har vi flere muligheder. Og så ligger vi i Billund Kommune med mange spændende virksomheder lige i baghaven.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kantineleder Irene Petersen på tlf. 2924 7412 i tidsrummet kl. 11.30-14.00.
Send din ansøgning til Pia Ravnkilde på psr@gges.dk hurtigst muligt og senest mandag den 31. august 2026. Der vil blive afholdt samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Billund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Grindsted Gymnasie-& Erhvervsskole S/I, Tinghusgade, 7200 Grindsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2ca4c746-073f-41cd-adb2-8582927dca72