Hjælp os med at blive klogere på livet i Billund Kommune

dato

Billund Kommune gennemfører spørgeskemaundersøgelse for at styrke bosætningsstrategi og byprofiler

Billund Kommune har i samarbejde med Epinion iværksat en spørgeskemaundersøgelse blandt både borgere og ansatte. Formålet med undersøgelsen er at indsamle data, der kan bidrage til udviklingen af en bosætningsstrategi, der harmonerer med kommunens byprofiler. Denne strategi skal blandt andet sætte retning for planlægningen af kommunens fremtidige udvikling og tiltrækning af nye borgere.

Undersøgelsen søger at opnå en dybere forståelse af borgernes flyttemønstre og valg af boligtype. Disse indsigter vil danne grundlaget for kommunens branding- og kommunikationsstrategi.

Billund Kommune ønsker at fremstå som en attraktiv destination for både nuværende og potentielle nye borgere. Med fokus på byernes unikke identiteter, arbejder kommunen på at skabe et solidt fundament for udvikling og samarbejde på tværs af byer og samarbejdspartnere. Der er derfor igangsat udvikling af byprofiler for de syv største byer i kommunen.

Borgmester Stephanie Storbank opfordrer alle til at deltage i undersøgelsen, som kan besvares indtil den 3. december. Det er en mulighed for borgerne at bidrage til kommunens fremtidige udvikling ved at afsætte 5-10 minutter til at udfylde spørgeskemaet.

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14126337/hjaelp-os-med-at-blive-klogere-pa-livet-i-billund-kommune?publisherId=13560004&lang=da
Kilde: Billund Kommune