Helte findes virkelig

Profilbillede
dato

For Jørn Sletting fra Grindsted blev fredag den 30. august 2021 nok en smule anderledes end hvad han ellers var vant til. Han arbejder til dagligt hos Hjælpemiddeldepotet i Vejle, hvilket indimellem føre til nogle ture ud til beboere til kontrol af diverse hjælpemidler der er udlånt til borgerne. 

Dette var også tilfældet fredag formiddag, hvor han havde planlagt at skulle ud til en ældre borger, en sød dame, i Vejle by. Her skulle han lave kontrol af en personlift som den ældre dame havde lånt.

Til at begynde med havde han forsøgt at få kontakt til den ældre dame gennem telefonen, men da dette ikke lykkedes besluttede han, at vedlægge hende et visit. Dette viste sig da også at være den helt rette beslutning, for Jørn Sletting, og til alt held for den ældre dame. 

Da han kom hen til damens lejlighed, hørte han hurtigt nogen råbe derindefra. Det viste sig til Jørns store overraskelse, at være den ældre dame, der råbte om hjælp. Uden yderligere tvivl skyndte Jørn sig ud af opgangen for at finde noget assistance. Heldigvis gik der ikke mange minutter fra, at han fik øje på på to viceværter der stod i nærheden. I løbet af ingen tid fik de åbnet op til den ældre dames lejlighed, hvor der var opstået brand. 

Brand 

Den ældre dame der viste sig at sidde i kørestol, kunne derfor med god grund ikke selv komme ud af den brændende lejlighed. Dette skulle dog ikke være nogen hindring for Jørn som hurtigt fik damen reddet ud af lejligheden.  

Efter den lidt rystende episode, er Jørn Sletting naturligvis blevet tilbudt krisehjælp, men er først og fremmest glad for bare, at kunne have været sådan en stor hjælp for den ældre dame. 

Kilde: Redaktionen