Byggesagsbehandler til Billund Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En af vores dygtige medarbejdere har fået job i en privat virksomhed, og derfor mangler vi en ny kollega i vores Byggesagsafdeling. Kunne det være noget for dig?

Særligt for Byggesagsafdelingen i Billund Kommune:

  • Vores hverdag i afdelingen Byg er præget af et stærkt fokus på at finde den gode løsning sammen med borgerne, virksomheder og ikke mindst kollegerne på tværs af det tekniske område, kaldet Teknik, Plan og Kultur.
  • Billund Kommune er en byggesagsgebyr fri kommune og har derfor ingen gebyr på byggesager.    Du kan udelukkende koncentrere dig om det faglige – og skal ikke bruge tid på administrativ gebyrhåndtering.
  • Vi ser en stor styrke i at være en mindre kommune og i at alle medarbejdere i Teknik, Plan og Kultur sidder på samme etage på det nye Rådhus i Grindsted.

Gennemsnittet for at få en byggetilladelse i Danmark er 75 dage.

I Billund tager der det kun 18 dage i snit tog det sidste år at få en byggesag og det giver en 2. plads i Region Syddanmark og en 5. plads i Danmark over de hurtigste kommuner til byggesagsbehandling.

Det resultat nås kun gennem dygtige og engagerede medarbejdere – vil du med på holdet?

Byg består af 7 imødekommende medarbejdere, der årligt behandler ca. 500 byggesager. Derudover behandler vi også skimmelsager, adressesager, BBR, og løser øvrige administrative opgaver. Byg udgør det ene ben i ’By og Plan’ på i alt 18 personer. Det andet ben er Plan, som varetager kommuneplan, lokalplaner, byudviklingsprojekter mm.

Hvem er du:

Vi søger en erfaren byggesagsbehandler til behandling af byggesager, primært enfamiliehuse og småbygninger. Alternativt kan du være nyuddannet, men vigtigst er, at du har lyst til byggesagsbehandling. Du kan være ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende. Da vi er en mindre afdeling, har vi mulighed for at tilpasse opgaveporteføljen til dig ud fra din erfaring og dine ønsker.

Som byggesagsbehandler er din opgave bl.a. at fungere som ansøgerens kontaktperson, hvor du skal koordinere sagsgangen gennem hele processen. Det er derfor vigtigt at du er serviceorienteret, og tør tage ansvar.

Vi ønsker, at du:

  • Har erfaring med byggesagsbehandling
  • Hvis du kan indberette BBR vil det være et plus
  • Er fagligt velfunderet og kan arbejde både selvstændigt på den enkelte byggesag og bidrage til gruppens fælles opgaver
  • Er serviceminded og evner at samarbejde med bygherrer, rådgivere, håndværkere og borgere om at finde den bedste løsning til netop deres projekt
  • Kan arbejde helhedsorienteret, så du er bevidst om hvornår andre skal på banen (f.eks. andre fagområder)
  • Er velformuleret, i både skrift og tale
  • Ser IT-programmer som et naturligt arbejdsværktøj. Vi bruger KMD NOVA
  • Arbejder systematisk og trives med at myndighedsbehandle

Vi tilbyder:

  • Byggesagsbehandling af primært enfamiliehuse og småbygninger.
  • En byggesagsgebyr-fri kommune. Billund Kommune har ingen gebyr på byggesager, og du kan derfor udelukkende koncentrere dig om det faglige - og ikke bruge tid på administrativ gebyrhåndtering
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • En hverdag med stor kontakt til private borgere, håndværkere, professionelle rådgiver og investorer, men også interne samarbejdspartner i andre forvaltninger
  • Ansvar for styring af egne sager
  • En afvekslende hverdag med mange forskellige typer sager og opgaver som er fordelen ved at arbejde i en mindre kommune
  • En mindre afdeling med en stærk kultur for faglig sparring og vidensdeling
  • Kollegaer med højt humør, en rummelig kultur og afslappet omgangstone
  • Særdeles gode arbejdsforhold i nybygget rådhus med kantine og gode p-forhold

Ansættelsesprocedure

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest 2. april 2024, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 17. april 2024.

Ansøgningen og relevante bilag sendes elektronisk.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse og efter forhandling med den faglige organisation.

Arbejdsstedet er Billund Rådhus, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted.

Ansættelsesstart hurtigst muligt, dog senest 1. juni 2024.

Stillingen er fastansættelse og fuldtid.

Vil du vide mere

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Jan Lomholt på tlf. 7972 7058.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=05ce7572)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Billund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Billund Kommune - Byg, Jorden Rundt, 7200 Grindsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6009285

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet