Autoriseret psykolog Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Grindsted Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En stilling som autoriseret psykolog med klinisk funktion er ledig til besættelse d. 1. november 2023 eller efter aftale. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling har regional funktion i den vestlige del af Region Syddanmark for arbejds- og miljømedicinsk og arbejdspsykologisk ambulant udredning af patienter og almen arbejds- og miljømedicinsk rådgivning.

Vi er en solid stab af erfarne speciallæger, psykologer, socialrådgiver og administrative medarbejdere.

Afdelingens hovedopgave er at virke forebyggende inden for det arbejds- og miljømedicinske område gennem klinisk undersøgelse af enkeltpersoner eller gruppeundersøgelser, information, rådgivning, undervisning og forskning. Afdelingen har et gruppebaseret forløb for patienter med symptomer på arbejdsrelateret stress. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling er endvidere involveret i sygehusets ønsker om etablering af et tilbud til voksne patienter med funktionelle lidelser, herunder tilbud om psykoedukation.

Forskning og udvikling vægtes højt med henblik på at skabe evidensbaseret grundlag for rationel forebyggelse.

Vi tilbyder dig at blive del af et godt arbejdsmiljø, der er præget af høj faglighed, gode samarbejdsrelationer og humor.

Vi arbejder med fokus på at skabe værdi for patienten og respekt for mennesket. Ved patientundersøgelsen er der tid til grundig udredning og rådgivning.

Der er mulighed for flextid/hjemmearbejdsdag.

Du kan forvente, at vi tager godt imod dig, og at du vil blive sat godt ind i dine arbejdsopgaver igennem et introduktionsprogram.

Kvalifikationer:

  • Cand. Psych.
  • Autoriseret psykolog
  • Gerne erfaring med klinisk udredning og kognitiv behandling af målgruppen (stresspatienter) eller anden gruppebehandling.
  • Gerne interesse og erfaring med forskning og formidling.
  • Gode empatiske evner, fleksibel og gode samarbejdsevner.
Se Funktionsbeskrivelsen

Andre informationer kan hentes fra klinikkens web-site.

Bemanding:
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling har aktuelt et personale bestående af 3 overlæger, 2 afdelingslæger, 2 uddannelseslæger, 3 psykologer, 1 socialrådgiver samt et sekretariat med 3 sekretærer og 1 administrativ medarbejder.

Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Der vil blive tilbudt den fornødne supervision.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Lars Skadhauge tlf. 79183562 eller aut. psykolog Martin Thisgaard Clausen, tlf. 79182289.

Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag den 22. oktober 2023.

Jobsamtaler vil blive afholdt torsdag den 26. oktober 2023.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Billund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade , 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923050

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet