Anbringelseskonsulent søges til Billund Kommune's engagerede team for børn og unge

dato

I Billund Kommune er vi ambitiøse i arbejdet med børn, unge og deres familier. Vi arbejder målrettet på, at alle børn og unge bliver så livsduelige og selvstændige som muligt. Vi er optaget af at skabe virksomme og effektive indsatser og samarbejder om kreative og utraditionelle løsninger med netværket omkring familierne og hverdagslivets aktører.

Vi søger en ny kollega til Anbringelsesteamet. Anbringelsesteamet består af to anbringelseskonsulenter, en kontraktforhandler og fem socialrådgivere, der arbejder tæt sammen som team.  

Vi har brug for netop dig som,

  • har menneskelig modenhed og engagement i arbejdet med anbragte børn og unge
  • har solid pædagogisk eller socialfaglig erfaring med og viden om anbragte børn og unge
  • Kan fastholde blikket på barnet eller den unge og dennes ret til en tryg opvækst
  • kan lide at arbejde selvstændigt, struktureret og systematisk i en travl hverdag
  • er fagligt kreativ og kan tænke i alternative muligheder
  • kan samskabe med børn/unge, anbringelsessteder og rådgiver i processen med at finde de gode løsninger
  • Kan føre samtaler med mennesker som de udvikler sig igennem
  • fagligt og socialt kan bidrage i Anbringelsesteamet, og den samlede Familieafdeling, med helhedsorienterede løsninger, motivation og en positiv og reflektereret tilgang til arbejdet

Om jobbet,

Målgruppen er bredt defineret i aldersgruppen 0-18 år (23-år ift. efterværnsparagrafferne) Der arbejdes på tværs af Unge og Familieafdelingerne. Du vil referere til såvel leder af Unge- og Familieafdelingen ift. de enkelte målgrupper. Du vil organisatorisk høre til i Familieafdelingen.

Din opgave som anbringelseskonsulent består primært i at understøtte og udvikle plejefamilierne gennem tæt kontakt og supervision. Du matcher med afsæt i barnet eller ungeplanen, ift. fremtidigt anbringelsestilbud. Det kræver derfor, at du er dygtigt i din kommunikation, ligesom du skal have et bredt kendskab til anbringelsessteder og muligheder.

Du vil være med til at skabe livsfortællinger for anbragte børn og unge, så de derigennem kan forstå sig selv, både for nuværende og på sigt. Det betyder, at praksis afspejler en narrativ tilgang.

Dine opgaver er:

  • At sikre kvalificeret matchning mellem børn og anbringelsessted, 
  • At yde supervision til plejefamilier afstemt med deres aktuelle behov og med afsæt i barnets handleplan
  • At yde intensive opstartsforløb (TSOP) til plejefamilier og netværksplejefamilier, ved opstart af nyt plejeforhold
  • At stå for kursusforløb til plejefamilier og netværksplejefamilier
  • Rekruttering af plejefamilier og aflastningsfamilier
  • Godkendelse af netværksplejefamilier
  • At sikre kvalificeret matchning mellem børn og anbringelsessted

Din nye arbejdsplads

Billund Kommune er en arbejdsplads med højt til loftet og med en værdibaseret personalepolitik.

Vi arbejder efter de fælles værdier; dialog, udvikling og respekt.

Organisatorisk er Anbringelsesteamet placeret i Familieafdelingen, som er en del af Unge og Familieområdet i Billund kommune.

Fælles for alle medarbejdere er, at vi har en anerkendende tilgang og tager udgangspunkt i den barnets ressourcer og kompetencer. Vi har fokus på forebyggende og målrettede indsatser og vi arbejder i høj grad på tværs af de forskellige faggrupper og lovgivninger. Vores mål er, med udgangspunkt i barnets og den unges potentialer, at skabe sammenhæng i indsatsen og tænkningen.

Geografisk ligger Familieafdelingen på Billund Rådhus i Grindsted. Jorden Rundt 1 A, 7200 Grindsted. Vi sidder samlet i et åbent kontormiljø.

Billund Kommune har røgfri arbejdstid.
 

Vi tilbyder

  • En dynamisk arbejdsplads med humor, arbejdsglæde og meget varierede arbejdsopgaver
  • Et tværfagligt arbejdsmiljø med høj faglighed
  • Faglig støtte og opbakning fra kolleger og ledelse
  • Plads til kreative løsninger indenfor de overordnede rammer
  • Teamsamarbejde, hvor vi deler udfordringer og glæder
  • Meget afvekslende og selvstændigt arbejde
  • Mulighed for at gøre en forskel i en afdeling med ambitioner om at være en attraktiv arbejdsplads

Løn og ansættelsesforhold:
Ansættelsen sker i henhold til KL’s overenskomster med en række faglige organisationer om løn og ansættelsesvilkår. Lønnen forhandles efter gældende overenskomst.

Ansættelsen er i udgangspunktet med tiltrædelse den 1. februar 2025, eller efter aftale.

Ansættelsen er fast 37 timer.

Ansøgningsfrist den 12.januar 2025

 

Samtaler forventes at afholdes den 16.januar 2025

Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til leder af Familieafdelingen Lotte Jensen på tlf. 24462948 eller konsulent på anbringelsesområdet, Bente Stenstrup på tlf. 25 55 78 82.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6d585d7c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Billund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Billund Kommune - Familieafdeling, Jorden Rundt, 7200 Grindsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/52e7bcda-225d-4c2a-9205-5590850ecdd5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet