Søndag den 26. april inviterer Grindsted Kirke til en rytmisk koncert med koret Mosaik fra Aarhus. Koncerten finder sted fra kl. 19.00 til 20.15 og byder på en spændende sammensætning af a cappella, gospel og nyfortolkede salmer.
Mosaik, med deres erfarne dirigent Christian Michael Villadsen, består af 20-25 sangere og fejrer i år 35 års jubilæum. Koret har for nylig udgivet flere sange, som er tilgængelige på Spotify. Der er fri entré til koncerten, og alle er velkomne til at opleve den musikalske aften i Hedens Domkirke.