Den 26. og 27. september byder MAGION velkommen til en weekend fyldt med action og underholdning, når de afholder deres Challenge Days i Grindsted. Arrangementet lover spændende meet ups med nogle af Danmarks største YouTube-stjerner som Niki Topgaard og Alexander Husum.
Ud over mulighederne for at møde stjernerne kommer weekenden til at byde på spektakulære shows og sjove udfordringer for alle aldre. Der vil være aktiviteter spredt over hele huset, rettet mod både tweens, teens og deres forældre. MAGION opfordrer familier til at tage del i festen og se, om de er klar til at modstå udfordringerne fra de unge.
Billetter til denne oplevelsesrige weekend kan købes på MAGIONs hjemmeside.