Eleverne på 1p HF på Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole fik besøg af Martina fra Billund Kommune. Hun holdt et inspirerende oplæg om sin rolle som beskæftigelses- og jobvejleder med fokus på integration.
Martina delte sine erfaringer omkring kulturmøder med eleverne, som var en del af skolens fællesfaglige og professionsrettede forløb. Ifølge skolen oplevede eleverne det som et værdifuldt besøg, hvor de engagerede sig med spørgsmål og viste stor interesse.