BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du i besiddelse af stærke ledelses- og sundhedsfaglige kompetencer og kan medvirke til at skabe gode patientforløb i kirurgisk og kardiologisk afsnit på Friklinikken?
Er du leder med naturlig autoritet, som formår at skabe tillid, engagement og brænder for ledelse af medarbejdere?
Synes du det vil være spændende at være med til at videreudvikle kirurgisk og kardiologisk afsnit på Friklinikken?
Så er det lige dig vi gerne vil høre fra!
Om Dig Du:
- er sygeplejerske med eller uden ledererfaring. Lederuddannelse er ikke et krav, men forventet at der opstartes inden 2 år.
- har betydelig klinisk erfaring - meget gerne inden for det kirurgiske eller kardiologiske speciale.
- trives i et kompleks og omstillingsparat arbejdsmiljø.
- er nytænkende, visionær og medinddragende.
- er åben og anerkendende i din kommunikation.
- forstår at forvalte personalemæssige og økonomiske ressourcer.
- arbejder målrettet med inddragelse af patienter og pårørende.
- formår at sætte medarbejdernes potentialer i spil - herunder at sikre et godt arbejdsmiljø.
- Du har ledelsesansvaret for afsnittene i tæt samarbejde med chefsygeplejersken på Friklinikken.
- Du får medansvar for at sætte rammen for afsnittenes arbejdsmiljø og trivsel.
- Du indgår i et tæt samarbejde med Friklinikkens øvrige ledelsesteam, oversygeplejerske, koordinerende sygeplejerske og ledende lægesekretær.
- Ledelsesmæssigt refererer du til chefsygeplejersken.
Du kan se frem til nye faglige og ledelsesmæssige udfordringer hver dag.
Du har frihed under ansvar til at skabe de bedste rammer for trivsel for både patienter og medarbejdere.
Du bliver en del af et dynamisk arbejdsmiljø, med stor mulighed for indflydelse i hverdagen.
Du kommer til en arbejdsplads med plads til forandringer samt gode muligheder for udvikling fagligt og personligt.
Hvem er vi? Kirurgisk og kardiologisk afsnit har 24 ansatte fordelt på sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter og rengøringsassistenter samt mange speciallægekonsulenter i de kirurgiske specialer. Afsnittet dækker over flere ambulatorier og et dag- og opvågningsafsnit.
Vi udreder og behandler patienter indenfor områderne kardiologi og urinvejs-, vene-, plastik-, organ- og ortopædkirurgi. Vores udgangspunkt og fokus er den enkelte patient og dennes pårørende.
Ledelsesmæssigt tilstræber vi en fælles åben og lyttende tilgang til udfordringer og opgaver. Vi lægger vægt på at gøre brug af medarbejdernes mange kompetencer i opgaveløsningen, og det gør vi i et miljø præget af tillid, respekt og ordentlighed.
Friklinikken er en offentlig institution under Region Syddanmark. Fysisk er vi placeret på Grindsted Sygehus.
Vores opgave er, at tilbyde patienter undersøgelse og behandling inden for ventetidsrettighederne og levere sundhedsydelser af høj kvalitet.
Vi er ca. 100 engagerede og kompetente medarbejdere, der hele tiden arbejder ud fra det aktuelle behov for sundhedsydelser.
Læs mere om Friklinikken på www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Ansøgningsfrist og samtaler Ansøgningsfrist den 16. juni 2024 kl.23.59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 18. juni 2024 kl.11.30-15.00 i uge 25.
Tiltrædelse 1. september eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem DSR og Region Syddanmark
For nærmere oplysninger kan chefsygeplejerske Marion Høhrmann Eriksen kontaktes på 79718080 eller mobil 20210771.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Billund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Friklinikken, Engparken, 7200 Grindsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058953