Lærer til afd. Stenderup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Lynghedeskolen søger en lærer til afd. Stenderup pr. 1. februar 2024

Lyst til leg og læring i fællesskab for fremtiden

Der er tale om en fast fuldtidsstilling på Lynghedeskolen, afd. Stenderup med start senest d. 1. februar 2024. Afd. Stenderup er en landsbyordning med 80 skolebørn i 0. – 6. klasse og 38 børnehavebørn.

Vi er en skole i udvikling og er ved at implementere Playful Learning - vi vil rigtig gerne have dig med om bord.

Playful Learning handler om at gentænke skolen, og gøre mere af det der virker for børnene.

Vi vil have mere mening og mere motivation. Dette vil vi arbejde hen imod bl.a. gennem projektbaseret undervisning.

Der er tale om en proces, der strækker sig over 3 år, og vi understøttes i processen med resurser og pædagogiske videns personer. I Billund Kommune tilbydes medarbejdere gode vilkår for at lykkes.

Vi har i den sammenhæng brug for flere hænder, og leder efter nye kolleger, der har interesse i at være med til at skabe en endnu bedre skole med mere projektarbejde og tværfaglighed.

Profilen vi som udgangspunkt har brug for, er en lærer der kan varetage undervisning i indskolingen og på mellemtrinnet, gerne med kompetence indenfor dansk, matematik, idræt, natur/teknik, musik, praktisk/kreative fag. Altså en person der er villig til at kaste sig ud i det meste og tænker tværfagligt.

Vi vil være fleksible på, om du passer præcist på profilen. Vi søger også efter de rette personer. Vi leder kontinuerligt efter kolleger, der kan bidrage med viden i forhold til f.eks. udeskole, teknologi, roboting, programmering, drama, Makerspace, Fablab, specialpædagogisk viden mv.

På Lynghedeskolen vil du få engagerede og fagligt dygtige kolleger, der brænder for teamsamarbejde og elevernes udvikling.

Vi kan tilbyde:

  • En velfungerende arbejdsplads, fagligt dygtige kolleger som værdsætter positiv energi, humor og faglige refleksioner
  • Gode rammer og resurser
  • Et team, hvor en anerkendende tilgang til elever og fagligheden sættes højt
  • En skole, der vægter at inddrage omverdenen i undervisningen
  • En fleksibel og rummelig skole, der støtter op om elevernes personlige udvikling
  • En kommune, hvor leg, læring, kreativitet og børneinddragelse vægtes højt

Lynghedeskolen er en stor, levende skole med grundskole, specialafdeling og SFO. Skolen er fordelt på 2 matrikler. Der er i alt 630 elever i skoledelen fordelt i 0. – 9. årgang.

Lynghedeskolen har en god og interesseret forældrekreds, og et samarbejdsvant og udviklingsorienteret personale.

Lynghedeskolen er en populær skole der tilvælges af mange i lokalområdet.

Vil du være med til at udmønte vores værdier: respekt, engagement, fællesskab, faglighed og ansvarlighed, hører vi gerne fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne for Ny-Løn.

Vil du vide mere om stillingen, kan du henvende dig til skoleleder Søren Rahbek tlf. 40 24 32 99, mail sora@billund.dk

Ansøgningsfrist fredag d. 15. december 2023

Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 18. december 2023


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b00b3017)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Billund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Billund Kommune - Lynghedeskolen, Jorden Rundt, 7200 Grindsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5951861

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet