HTx-elever fra Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole har i denne uge haft en intens og lærerig oplevelse i København.
Eleverne startede med foredrag og matematiske øvelser i komplekse tal på Københavns Universitet og præsenterede derefter ideer til IT-løsninger på IT Universitet. Turen inkluderede også et besøg på Carlsberg og en udflugt til "Vølvens Varsel" på Nationalmuseet.
I morgen afsluttes besøget med fejringen af Nordisk Films 120-års fødselsdag, inden de begynder rejsen hjemad.