Halloween i Grindsted by

Profilbillede
dato

I anledning af Halloween havde Grindsted Handel fredag aften den 29. oktober 2021 arrangeret en række forskellige aktiviteter for borgerne i byen. Her var der både noget at lave inde i butikkerne, men også ude byens torv var der aktiviteter for de besøgende.

Som en del af de arrangerede aktiviteter kunne der blandt andet opleves, hvordan det ville være at ride på et såkaldt rodeo-græskar. Var du ikke til den slags, havde du også mulighed for at tage en køretur i halloween-toget. 

For de modige var der yderligere også mulighed for at besøge spøgelseshuset. Det var dog ikke kun i spøgelseshuset, at der var uhyggelig stemning, også i de forskellige butikker var der sørget for skræmmende god stemning fra kl. 19.30-20.30. 

For de lidt mindre børn var der hos Sydbank både popcorn og saftevand at nyde, mens der også var mulighed for at blive malet i ansigtet. 

Konkurrence og uhygge

Derudover var der i bedste halloween stil også sørget for en græskar konkurrence. Her skulle hver deltager hjemmefra have skåret et græskar efter eget motiv, hvortil de skulle placere det på torvet med navn og lys i. Personen med det flotteste græskar skulle herefter udvælges, hvorefter vinderen kunne gå hjem med et Grindsted Gavekort på 500 kroner.

Kilde: NetAvisen Grindsted