Elever fra Grindsted Privatskole tilbragte tirsdag i Berlin med en kulturel rejse gennem byens historie. Deres oplevelsesrige dag startede med en rundvisning på DDR museet, hvor de fik indblik i dagligdagen under DDR-tiden.
Dagen bød også på et besøg ved den ikoniske Berliner Dom, en gåtur forbi snublesten og Checkpoint Charlie samt en refleksion ved mindesmærket for de myrdede europæiske jøder. Afslutningsvis tog eleverne en tur gennem Tiergarten til Siegessäule og nød den spektakulære udsigt over Berlin. Aftenen afsluttedes med fællesspisning og elevfremlæggelser, som satte prikken over i'et på en begivenhedsrig dag.
Kilde: Grindsted Privatskole