Smerteklinikken ved Friklinikken Region Syddanmark i Grindsted søger snarest og senest pr. 1. april 2025 en fysioterapeut på 37 timer eller efter aftale.
Er du faglig velfunderet og har du lyst til at arbejde tværfagligt med en kompleks, udfordrende og spændende patientgruppe, så har du muligheden her.
Om Friklinikken
Friklinikken er en offentlig institution under Region Syddanmark. Fysisk er vi placeret på Grindsted Sygehus. Friklinikkens opgave er, at tilbyde patienter undersøgelse og behandling inden for ventetidsrettighederne og levere sundhedsydelser af høj kvalitet. Vi er 130 engagerede og kompetente medarbejdere, der hele tiden arbejder ud fra det aktuelle behov for sundhedsydelser.
Vi er en tværfaglig smerteklinik, der består af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer, socialrådgivere og sekretærer. Vores kerneopgave består af, at optimere patienternes håndtering af kroniske smerter og de sociale, fysiske og psykologiske følgevirkninger der kan være.
Læs mere om os på: www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Vi arbejder ud fra, at smerte er en oplevelse - som kan påvirkes på flere måder. Den tværfaglige indsats spiller derfor en central rolle. Vi tilstræber en anerkendende og imødekommende tilgang til vores patienter og deres pårørende.
Vi er meget opmærksomme på, at have et godt arbejdsmiljø og tillægger det stor værdi.
Som fysioterapeut på Smerteklinikken, forventes du at varetage den individuelle behandling af patienter samt undervise på hold.
Ved screeningen skal du kunne vurdere patienternes nuværende fysiske behov og sammenholde det med tidligere behandlingstiltag og effekten deraf.
Du skal herefter vurdere, hvor du kan sætte ind med din faglighed som fysioterapeut, set i forhold til smertehåndtering af en kronisk kompleks smerteproblematik. Du skal kunne undervise på vores Smertehåndteringshold på hhv. 10 og 12 uger samt pårørendehold.
Det er en fordel, at du:
• har minimum 3 års klinisk erfaring – gerne fra klinik eller andre relevante områder
• har kendskab til smertefysiologi, f.eks. gennem ”Explain Pain”
• kan arbejde selvstændigt, men kontinuerligt indgå i samarbejdet med det øvrige tværfaglige team
Vil du vide mere?
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Liselotte Sjøgaard på telefon 7971 8007.
Ansøgningsfrist
Søndag d. 9/2 2025. Samtaler afholdes onsdag d. 12/2 om formiddagen.
Vi henstiller til, at der ansøges elektronisk i systemet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Billund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Friklinikken, Engparken, 7200 Grindsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/da184ce6-0171-454f-9aa3-18165be3a118