Havde du også glædet dig til at høre Rasmus Seebach, Infernal, DAD og Rasmus Bjerg til ‘Musik i Gryden’ tilbage i år 2020?
Festivalen der siden 2004 har været afholdt den første lørdag i august måned, har i henholdsvis 2020 og nu også 2021 måtte se sig nødsaget til at udskyde arrangementet på grund af corona pandemien.
Ligesom til så mange andre større arrangementer, har det dog været muligt for de mange glade festivalgængere at få det klaret således, at billetten fra 2020 blot ville virke til 2021 udgaven. Arrangørerne bag håber dog på, at gæsterne endnu engang vil beholde deres billetter til 2022 udgaven, som forhåbentlig kan blive gennemført.
Ifølge arrangørerne er det planen, at programmet for næste års festival og dermed 2022 udgaven, vil være på plads inden jul. Så hvis du står og vil glæde en med en dag fuld af god musik, så kan du finde billetter her.
Musik i Gryden
Festivalen med det lidt atypiske navn ‘Musik i Gryden’ er til forskel fra så mange andre festivaler, en festival der varer én dag. Her er der plads til 4500 gæster, hvor der derudover vil være i omegnen af 500 frivillige til at sørge for at alt fungerer, som det skal.