Billund Kommune inviterer til en kæmpe folkefest

Til årets Folkefest kan du opleve optrædener fra blandt andre Seebach Tribute, der fortolker Rasmus Seebachs store hits, Katrine Bille Band kendt fra DR Ramasjang, Let it Beat – Beatles Tribute og meget mere underholdning med oplevelser for hele familien. (Foto: Billund Kommune)
dato

Den 12. og 13. juni kl. 16.30-21.00 har du mulighed for at deltage i årets folkefest, der afholdes i Billund Idrætscenter. Her kan du opleve optrædener fra blandt andre Seebach Tribute, der fortolker Rasmus Seebachs store hits, Katrine Bille Band kendt fra DR Ramasjang, Let it Beat – Beatles Tribute og meget mere underholdning med oplevelser for hele familien.

Mere end 7.400 børn indtager snart Børnenes Hovedstad til Skole OL-finalen ved Billund Idrætscenter. Når medaljevinderne er fundet, og dagen lakker mod enden vil der fortsat være god stemning den 12. og 13. juni.

Billund Kommune inviterer nemlig igen i år til en stor folkefest, hvor alle borgere i Billund Kommune og omegn er inviteret med. Det bliver to aftener fyldt med musik, fest og farver.

- Værtskabet af Skole OL-finalen er en fantastisk mulighed for at vise, hvad vi - takket være de mange frivillige kræfter - kan som kommune. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi kan markere værtskabet med en stor folkefest med masser af musik og god stemning. Jeg håber på at møde mange borgere, der har lyst til at opleve Skole OL-stemningen og være med til at fejre frivilligheden, fællesskabet og fire års vellykket værtskab," siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.

Programmet byder på mange gode oplevelser
Onsdag den 12. juni kan du opleve koncerter med Seebach Tribute, Katrine Bille Band, LEGOLAND Billund Garden og gademusik med Ravnebjerg.

Torsdag den 13. juni byder på koncert med Them Bumper Cousins samt Dyna Mike’s World Peace Stunt Show, VIPS Teqball, opvisning med moderne dansere fra Talent Billund og gademusik med Let It Beat – Beatles Tribute, LINA og Arnar Arna.

Udover den gode musik vil der også være gadeteater, ansigtsmaling, cirkusworkshop og meget andet at opleve, uanset om du kommer onsdag eller torsdag. Der er masser af oplevelser for både store og små, så der er plads til hele familien. Der vil også være street food, hvor du kan nyde aftensmaden sammen med familie og venner.

Hele programmet for Folkefesten kan ses på www.billund.dk/folkefesten, og man kan også følge med i kommunens begivenhed på Facebook, hvor der løbende kommer opdateringer.

Fakta om Skole OL-finalen

  • Omkring 7000 børn fra 4. – 8.klasse fra hele Danmark indtager fra den 11.-14.juni Billund Idrætscenter til Skole OL-finalen.
  • Billund Kommunens værtskab er muliggjort med støtte fra Ole Kirk’s Fond.
Kilde: Billund Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.