Grindsted Kirke - Hedens Domkirke inviterer til højskoleformiddag med Anne Lise Holm fra Sdr. Omme. Arrangementet finder sted i Kirkehuset torsdag den 6. august.
Anne Lise Holm, som har været en vigtig del af Grindsted Amatørscene (GAS), vil give indblik i foreningens spændende historie. Hun deler erfaringer og historier fra sit eget virke som instruktør, skuespiller og forfatter af skuespil og revytekster.
Alle interesserede er velkomne til at deltage i den inspirerende formiddag, hvor der også vil blive serveret kaffe og rundstykker til en pris af 40 kr.