Valgflæsk på menuen i MAGION Café på valgdagen

dato

Den 24. marts forvandles MAGION til valgsted, og i dagens anledning byder MAGION Café på klassisk valgflæsk. Her kan gæster nyde en deluxe-version af retten til 148 kr.

Mellem kl. 17.00 og 19.00 serverer caféen valgflæsk af frilandsgris med kartofler, persillesauce, rødbeder og sæsons salat. Retten kan både nydes på stedet eller tages med hjem.

Grundet forventet efterspørgsel anbefales det at bestille i god tid. Bestilling kan ske via e-mail eller telefon. Tag familie eller venner med og oplev en hyggelig stemning i caféen.