GGIF Gymnastik i Grindsted opfordrer ligesom tidligere til at støtte op om de lokale helte i Billund Kommune ved at indstille dem til Sports- og Kulturgalla 2026. Arrangementet løber af stablen fredag den 8. maj i MAGION.
Der er nu åbent for indstillinger af kandidater til forskellige kategorier, herunder årets hold, leder/træner, kultur- og idrætstalent samt det eftertragtede skulderklap og æresprisen.
Fristen for indstillinger er den 15. februar 2026, og indstillingerne kan laves via billund.dk/sports-og-kulturgalla. Det er en oplagt chance for at hylde de personer og hold, der gør en forskel i lokalsamfundet.