Grindsted Kirke og Grindsted-Urup Menighedsråd i samarbejde med Grindsted Y’s Men’s Club afholder et sønderjysk kaffebord søndag kl. 14.00 i Kirkehuset på Kirkegade 22, Grindsted.
Arrangementet byder på hjemmebagte kager og kaffe/te, og der arrangeres en auktion over forårskurve, samt salg af diverse påsketing.
Indtægterne fra kaffebordet doneres ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælp. Alle interesserede er velkomne til at deltage mod en entré på 100 kr. For dem, der ikke kan komme, er det muligt at støtte via MobilePay.