Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole meddeler via deres Facebookside, at skolen vil være lukket på grund af det dårlige vejr forudsagt til i morgen, fredag. Snefygning forventes at skabe farlige trafiksituationer, hvorfor Syd- og Sønderjyllands politi også anbefaler at blive hjemme.
Eleverne kan dog stadig følge med i undervisningen, da der vil blive afviklet virtuel undervisning. Skolen opfordrer derfor alle til at holde øje med skolens online platforme for mere information om dagens aktiviteter og undervisning.