Onsdag den 4. september kl. 17.30 åbner MAGION Café i Grindsted dørene for efterårets første fællesspisning med en græsk tema-aften.
På menuen er moussaka, græske frikadeller og fladbrød med kylling gyros, samt græsk salat og små skåle med feta, oliven og tzatziki.
Prisen er 90 kr. for voksne og 45 kr. for børn op til 12 år. Interesserede kan købe billetter og få mere information via MAGIONs hjemmeside. Arrangementet byder på en uformel aften i godt selskab, og alle er velkomne til at tage venner, familie eller naboer med.