Torsdag den 31. juli kl. 18.30 slår Lynghallen dørene op for sæsonens første træningskamp for GGIF Håndbolds Liga-herrer. Publikum kan se frem til både nye og kendte ansigter i aktion, når de møder svenske Kristianstad Håndboll, der også spiller i Europa Cup.
GGIF Håndbold lover en aften fyldt med håndboldglæde og lokalt fællesskab, og der er fri entré for alle interesserede. Klubben opfordrer derfor til, at man tager naboen og håndboldvennen med for at opleve sæsonens startskud i Herreligaen.
Det bliver en spændende test for holdet, som står overfor en formidabel modstander.