Billund fejrer skolepatruljens indsats i Den Sureste Uge

dato

Billund Kommune hylder i denne kolde og mørke uge de lokale skolepatruljer, der sørger for børnenes sikkerhed i trafikken. I forbindelse med Den Sureste Uge fik elever fra 6.b på Lynghedeskolen afd. Søndre besøg af borgmester Stephanie Storbank, der deltog i arbejdet med slikkepind og vest.

Elever som Mikkel, Victoria, Valdemar og Line står tidligt op for at hjælpe deres skolekammerater sikkert over vejen. Trods vinterkulden er der stor interesse for at være med i skolepatruljen, og der findes faktisk ventelister flere steder i kommunen. Torsdag fejres alle 138 skolepatruljeelever med Det Sureste Show hos Børnenes Hovedstad.