Når borgerne i Billund sætter deres kryds ved kommunalvalget, står mange mennesker klar til at sikre, at dagen forløber korrekt. En af dem er Anne Bøgh Laursen, der har været ansat i Billund Kommune i 12 år.
Anne har deltaget i adskillige valg gennem tiden, og i år er første gang, hun arbejder ved valget i MAGION, efter tidligere at have været engageret i Hejnsvig. For Anne er valgdagen en festdag for demokratiet, som hun nyder at være en del af.
Billund Kommune retter en stor tak til Anne og alle de andre, der gør valgdagen mulig.