Actionsports-show med Alex Porsing i Grindsted på fredag

dato

Danmarks eneste actionsports-show, AP LIVE 3.0, finder sted på p-pladsen ved MAGION Centret i Grindsted fredag den 8. august. Arrangementet byder på høje spring, vilde tricks og rekordforsøg med freestyle motocross-legenden Alex Porsing i spidsen.

Sammen med foreningen Future Generation præsenterer han et show, der skal inspirere og udvikle både unge og ældre gennem mod og selvtillid. Dørene åbner kl. 18.00, og showet starter kl. 18.30. Efterfølgende er der mulighed for at møde Alex, få autografer og købe merchandise. Eventuelle vejrændringer kan påvirke programmet, som opdateres løbende.